Manicure og Pedicure

Hård hud, afskallet neglelak og skæve negle er med til, at du måske ikke føler dig helt tilpas med dit eget udseende. Men det er nemt at ændre på, og du kan uden problemer sørge for både manicuren og pedicuren hjemme i din egen stue. Start med et godt fodbad, og giv dig god tid til at forkæle dig selv. Sæt gerne en hel aften af, hvis det er muligt.

 

Start med et dejligt, afslappende fodbad med en god sæbe, olie og salt samt lunkent vant. Du kan med fordel gennemføre manicuren, mens fødderne bliver forkælet i dit fodbad. Start med at fjerne alt skidt og snavs under neglene med en lille træpind. Skub derefter både hud og negle med en neglebørste. Når du kommer til tæerne, kan du med fordel bruge en fodfil af pimpsten, sandpapir eller keramik til at fjerne eventuelt hård hud.

 

Kom herefter lidt olie på neglebåndene og brug en træ-eller vatpind til at trykke neglebåndende forsigtigt ned med. Pas godt på, at du ikke skubber dem så hårdt, så neglebåndene går i stykker. Når neglen er fri, kan du file den lige over. Hvis du vil have lidt runde kanter, kan du også file rundt, men pas på, at du ikke filer dem for langt ned. Du kan også vælge at klippe neglene med en negletang eller saks. Klip ikke neglene for korte. Det er bedre at file dem efterfølgende, så de ikke bliver for skarpe. Polér neglene med manicure- eller pedicuresættets puder, eller brug den praktiske neglebuffer til dette, og læg afslutningsvis en flot farvet eller klar neglelak på neglene og lad dem tørre helt.

preload spinner